Kontakt - +45 21 35 00 70
Vi leverer lokalt i Silkeborg og omegn
Velkommen

Levering

Blomster til levering i Silkeborg og omegn:

Alle vores buketter og arrangementer bindes af vores erfarne blomsterdekoratører. Når du bestiller en buket eller et arrangement her på websiden, til lokal levering, vælger du en stilart, en farveskala og en pris. Blomsterdekoratøren bestemmer herefter sammensætningen af blomsterne, ud fra sæson og bedst tilgængelige kvalitet. Vi har valgt denne fremgangsmåde for at sikre, at det altid er årstidsbestemte blomster og den bedste kvalitet der leveres.

Du bestemmer stil, farve og pris - vi designer din helt unikke buket.

Størrelse og pris på blomster til levering i Silkeborg og omegn:
Billederne vi viser på websiden er i mediumstørrelse. Vores buketter og arrangementer findes i tre størrelser: Mini, Medium og Max. Mini har samme form og farve som Medium, men antallet af blomster er færre og buketten mindre end Medium. Max er den store luksusbuket med endnu flere blomster og mere grønt.

Vores begravelsesprodukter kan i de fleste tilfælde også bestilles i tre størrelser.

Hvis du ønsker at købe blomster til en højere værdi end de angivne muligheder på websiden, er dette naturligvis også muligt. Kontakt da venligst butikken på tlf. 21350070,så hjælper vi dig gerne.

Levering til Silkeborg og omegn koster 65 kr.

Bestilling til afhentning hos Blomst & Gren

Bestilles der til afhentning i butikken, skal bestillingen være afgivet senest 2 timer før afhentning.

Dette gælder både på hverdage og lørdage. Har du travlt og har ikke kunnet overholde ovenstående tidsfrist, er du velkommen til at ringe til butikken, så hjælper vi dig, hvis vi kan. Ring på tlf. 21350070.

Bemærk: Bestillinger til afhentning søndag, skal være afgivet senest lørdagen før kl. 12.00.

Afhentning skal ske inden for åbningstiden, medmindre andet aftales. Åbningstiderne kan variere i højtiderne. Se åbningstiderne her: http://www.blomstoggren.dk/kontakt-os

Bestillinger til levering i hele Danmark:

Vi samarbejder med Euroflorist omkring levering af blomster i hele Danmark. Når du bestiller til hele Danmark, vælger du dine blomster ud fra Euroflorists sortiment.

For levering samme dag skal bestillingen være afgivet inden 12.00 på hverdage og inden kl. 10 om lørdagen. Udbringning i hele Danmark koster 70 kr.

Alle disse buketter, arrangementer og planter, er kvalitetshåndværk lavet af lokale florister, i de enkelte byer. Produktet der leveres vil altid så vidt muligt, ligne billederne i webshoppen. Dog kan der forekomme visse afvigelser afhængig af blomsternes tilgængelighed i området og efter sæson. Tilgængeligheden af visse blomster varierer i løbet af året, og i tilfælde af at floristen ikke kan skaffe de bestilte blomster, bliver disse erstattet af lignende. Ligesom blomsterne kan variere, kan antallet af tilbehør i buketter, arrangementer og planter også variere. Vores florister vil naturligvis altid gøre deres bedste for at levere det bestilte produkt. Hvis dette ikke er muligt, vil floristen levere blomster i samme farve og form som dét der er blevet bestilt.

På helligdage og ved højtider kan udvalget af blomster variere fra butik til butik, afhængigt af tilgængelighed.

Ved køb af Euroflorists produkter, er Euroflorists købsvilkår gældende.

Bestillinger til udlandet:

Vi samarbejder med Euroflorist om levering af blomster i udlandet. Til udlandet kan vi ikke altid garantere det ønskede indhold i buketter/arrangementer, da sortimentet varierer i de forskellige lande og efter sæson. Men vi vil naturligvis informere om særlige ønsker i bestillingen, så den leverende florist kan efterleve dette, hvis muligt. Ved køb af Euroflorists produkter er Euroflorists købsvilkår gældende. For priser og køb af udlandsbestillinger, kontakt Blomst og Gren på tlf. 21350070.